Tovholder: 
Sigrid Bjerge Gribsholt
Første version: Oktober 2017
Næste revision: Oktober 2020

Indledning

Fedmekirurgi (bariatrisk kirurgi) har til formål at inducere vægttab hos patienter med svær fedme. Gastrisk bypass (RYGB) og sleeve gastrektomi (SG) er de hyppigste procedurer. I alt har cirka 15 000 danskere fået foretaget fedmekirurgi (2016). Efter 2010 er antallet af udførte procedurer faldet, således blev der udført cirka 800 operationer i 2016 (60 % RYGB) Der findes ikke opgørelser over antallet af danskere der har fået foretaget fedmekirurgi i udlandet.

tiltoppen  

Hvad omfatter denne NBV

Forløbet omkring og komplikationer efter Roux-en-Y gastrisk bypass (RYGB) og Sleeve gastrektomi (SG).

Hvad omfatter denne NBV ikke

Ikke-kirurgisk vægttabsbehandling, plastikkirurgi efter fedmekirurgi, andre fedmekirurgiske procedurer end ovenfornævnt, ej heller eksperimentelle fedmekirurgiske procedurer. Grundig gennemgang af fordele ved fedmekirurgi.

tiltoppen  

Diagnosekoder

Roux-en-Y gastrisk bypass (KJDF10, KJDF11), Sleeve gastrektomi (KJDF40, KJDF41), Tilstand med gastrisk bypass (Z98.0C), Tilstand med gastrisk sleeve resektion (Z98.0D)

Følgetilstand efter fedmekirurgi (DT983B) efterfulgt af

  • Jernmangelanæmi pga. malabsorption af jern (D50.1)
  • Anden form for hypoglykæmi (E16.1)
  • Osteomalaci efter operation (M83.2A) /D-vitamin mangel uden specifikation(E55.9)
  • Svær proteinmangelsygdom uden specifikation (E43.9)
  • Mild proteinmangelsygdom uden specifikation (E44.1)
  • Moderat proteinmangelsygdom uden specifikation (E44.0)

  tiltoppen

Organisation, visitation og henvisning

Hvem kan tilbydes fedmekirurgi?

Kriterierne for at tilbyde fedmekirurgi ændrer sig løbende. I 2017 er der udkommet to rapporter vedrørende fedmekirurgi; National Klinisk Retningslinje: Fedmekirurgi (NKR) som er en faglig baseret rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen og Visitationsretningslinjerne (VR 2017) udgivet af Sundhedsstyrelsen (og Danske Regioner), hvor der i sidstnævnte også tages hensyn til de økonomiske rammer for fedmekirurgi. Den aktuelle VR2017 er på nogle områder diffus/uklar og dermed svært anvendelig i klinisk hverdag. I tabel 1 fremstilles kriterierne mere konkrete og entydige, med henblik på at sikre ensartethed i indstilling til fedmekirurgi på landsplan.

Tabel 1. Indikationer og kontraindikationer for fedmekirurgi

Fedme table1

På alle bariatriske centre bør der operettes et multidisciplinært (bariatrisk) team (MDT), bestående af endokrinologer, diætister, sygeplejersker og kirurger - alle med særlig erfaring og ekspertise indenfor bariatrisk kirurgi. MDT kan ved behov suppleres med speciallæger i f.eks. anæstesi, psykiatri eller gynækologi og obstetrik. På regelmæssige MDT møder, diskuteres komplekse patienter samt patienter, der ikke opfylder de klassiske kriterier for fedmekirurgi nævnt i punkt 1.

Henvisning til fedmekirurgi?

Praktiserende læge eller anden læge, som har patienten i behandling henviser patienten til de steder i Regionen, som er udpeget til visitation af fedmekirurgi, sædvanligvis en Endokrinologisk Afdeling, med henblik på mulighed for fedmekirurgi i offentligt regi. Forud for henvisning forudsættes det, at patienten over et længere forløb, inden for de seneste 3 år, har forsøgt seriøs og superviseret konventionel vægttabsbehandling gerne suppleret med medicinsk behandling. Henvisningen skal udformes som beskrevet i Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje (tabel 2).
Forud for henvisningen bør henvisende læge overordnet have diskuteret de væsentligste fordele og ulemper ved fedmekirurgi med patienten (tabel 3).

Tabel 2: Krav til henvisning forud for fedmekirurgi

Fedme table2

Tabel 3: Fordele og ulemper ved fedmekirugi

Fedme table3

tiltoppen

Patientforløb

Præoperativt forløb

For at sikre optimalt resultat skal præoperativ udredning, fedmekirurgi og postoperativ opfølgning ses som et sammenhængende patientforløb. Patientforløbet er identisk for SG og RYGB. Se figur1.

Figur 1: Flowchart over fedmekirurgisk forløb.

fedme fig1

Ved forundersøgelsen udredes patienten for egnethed til fedmekirurgi. Patienten udredes biokemisk som i tabel 4. Det sikres, at patienten opfylder kriterierne for bariatrisk kirurgi, samt at der ikke foreligger medicinske, anæstesiologiske, kirurgiske eller psykiatriske kontraindikationer for operationen. Der informeres om fordele og ulemper ved de to kirurgiske metoder (tabel 5) samt risici for kirurgiske, medicinske og ernæringsmæssige komplikationer. Vitamin- og mineralmangel søges korrigeret og behandling af følgesygdomme såsom dysreguleret type 2 diabetes søges optimeret.

Patienten informeres om, at der skal dokumenteres et vægttab på minimum 8 % af udgangsvægt indenfor 3-6 måneder forud for operationen. Vægttabet skal dels resultere i en reduktion af leversteatose, for at lette operationen, dels demonstrere at patienten kan efterleve de kost- og livsstilsændringer, der også er nødvendige efter operationen. Det præoperative vægttab kan opnås ved hjælp af forskellige former for hypokalorisk diæt eventuelt suppleret med medicinsk behandling.

Tabel 4: Præ- og postoperativ biokemisk monitorering

Fedme table4

 Når patienten er vurderet egnet til fedmekirurgi

  1. Undersøgelse for helicobacter pylori infektion med urea-breath-test eller ved fæces-antigen-test. Begge har en høj sensitivitet >95%, men sensitiviteten reduceres ved pågående brug af protonpumpehæmmere og antibiotika. Ved positiv test behandles iht. lokale retningslinjer. Der er ikke indikation for re-testning efter behandling.
  2. Kirurgisk forundersøgelse, hvor eventuelle kirurgiske problematikker afklares og operationstypen aftales eller konfirmeres.
  3. Anæstesiologisk forundersøgelse.
  4. Flere centre tilbyder desuden struktureret patientundervisning, der skal sikre at patienterne har modtaget fyldestgørende information om operationen samt det peri- og postoperative forløb.
  5. Perioperativ lavmolekylært heparin iht. lokale retningslinjer.
  6. Anfør postoperativ plan for diabetesbehandling i journalen. (Link til særlige tilstande Diabetes)

tiltoppen

Perioperativt forløb

Fedmekirurgi udføres altid laparoskopisk og patienten forventes udskrevet dagen efter uden restriktioner mht. kosten. Man kan forvente at genoptage arbejde efter ca. 14 dage afhængig af erhverv.

Gastric bypass

Ved operationen deles ventriklen og der dannes en godt 30 ml stor ny-ventrikel (pouch), der tømmer sig ned i et 1-1,5 m langt tyndtarmsstykke uden tilløb af galde/pankreassekret. Efter dette stykke kobles tyndtarmen med galde/pankreassekret til og føden kan bearbejdes og optages. Der fjernes intet væv under operationen.

Gastric sleeve

Ved operationen deles ventriklen fra antrum til tæt på eosofagus, således at der skabes et langt snævert ventrikelrør. Den overskydende del af mavesækken bortopereres.

bypasssleeve

Tabel 5: Fordele og ulemper ved RYGB og SG

Fedme table5

Tidlige postoperative komplikationer efter RYGB og SG

Risiko for blødning (1-2 %), infektion (1-2 %), porthulshernier (1-2 %), lækage ved pouch(RYGB)/stablerlinje (SG) (1 %) og død (0.04 %).
Patienter, som har fået foretaget fedmekirurgi skal instrueres i umiddelbart at kontakte det opererende center direkte ved feber, mavesmerter, utilpashed med hurtig puls eller lignende de første 3-4 uger efter operationen.

tiltoppen

Postoperativt forløb

Patienten følges ambulant af diætist, læge og sygeplejerske i medicinsk endokrinologisk regi to år efter operationen med henblik på at hjælpe patienten til at "vænne" sig til den nye situation samt tidligt at påvise eventuelle mangeltilstande eller andre bivirkninger. Se tabel 4 og afsnittet om biokemisk monitorering efter fedmekirurgi.

Ved ukompliceret forløb, afsluttes patienten efter 2 år i hospitalsregi til årlige kontroller ved egen læge (se tabel 4). Ved den afsluttende 2-års kontrol i hospitalsregi spørges der også til ønske om plastikkirurgisk vurdering i henhold til gældende retningslinjer. Patienten kan genhenvises ved graviditetsønske, ved relaps af type 2 diabetes eller såfremt der skulle opstå komplikationer til operationen.

tiltoppen

Diætetiske anbefalinger

Post-operativt

Den postoperative diæt skal sikre sufficient proteintilførsel, en glidende overgang til normalkost og minimere risikoen for kostrelaterede komplikationer som dumping og hyperinsulinæmisk hypoglykæmi. Mad og drikke bør hovedsagelig indtages særskilt, således at patienten drikker 15 min. inden og 30 min. efter måltidet.

Uge 1-2: Patienterne kan kun spise ganske lidt af gangen. Der anbefales flydende kost 1-2 dl. pr. servering hver 2. time. Der stiles imod et dagligt næringsindtag på ca. 5000 kJ indeholdende 70-90 g protein.

Uge 3-6: Patienten overgår til blød/moset mad fordelt på ca. 6-8 måltider dagligt. Langsomt optrappes mængden og konsistensen bliver grovere. Der stiles imod et dagligt næringsindtag på ca. 5000 -6500 KJ indeholdende 70-90 g protein.

Uge 7 og frem: Patienterne spiser som udgangspunkt almindelig kost i mættende mængder.

Kostrelaterede problemer

Når kostens konsistens bliver mere fast, er der levnedsmidler, der kan volde problemer. Her er store individuelle forskelle. Oftest skyldes disse problemer en forkert spiseteknik, f.eks. at patienten spiser for hurtigt, spiser for store mængder af gangen eller tygger føden utilstrækkeligt. Mange problemer kan afhjælpes med diætetisk vejledning.

tiltoppen

Vitamin og mineraltilskud efter fedmekirurgi (gælder RYGB og SG)

Tilskud

På trods af forskelle mellem RYGB og SG også med hensyn til malabsorption, anbefales ens mineral- og vitamintilskud postoperativt (tabel 6).

Tabel 6: Praktiske anbefalinger for tilskud efter fedmekirurgi (kilde)

Fedme table6

Biokemisk monitorering efter fedmekirurgi

Der henvises til tabel 4. Hvis mangeltilstande påvises forsøges dette korrigeret ved yderligere tilskud og anden relevant behandling (se særlige tilstand efter fedmekirurgi). Hvis behandlingsrespons udebliver henvises til relevant ambulatorium (sædvanligvis endokrinologisk).

Ændret optagelse af medicin efter fedmekirurgi (især RYGB)

Viden om optagelsen af medicin efter GB er meget begrænset, men overordnet må man være opmærksom på, at virkningen af en medicinsk behandling kan ændres efter RYGB.1 Optagelsen kan både være øget eller reduceret afhængig af det specifikke medikament. For at vurdere virkningen af medikamentet, kan det være nødvendigt at monitorere plasmakoncentrationerne af lægemidlet. Alternativt vurderes virkningen via blodprøver (f.eks. via TSH ved behandling af thyroideasygdomme) eller via symptomændring hos patienten. Nedenfor listes udvalgte lægemidlers ændrede optagelse.

"Retard" præparater: Alle former af "slow/extended/retard - release" lægemidler optages dårligt efter RYGB pga. den manglende ventrikel (plus mangel på lavt PH) samt hurtig tarmpassage, derfor tilrådes denne type præparater udskiftet med den almindelige version/hurtigt optagende version af præparatet. Kaliumtilskud bør gives i flydende form.

P-piller/Tamoxifen: Flere kasuistikker og enkelte små studier tyder på nedsat optagelse af kønshormoner eller kønshormonlignede stoffer efter RYGB, hvorfor der kan være behov for dosisøgning efter RYGB. I antikonceptions øjemed anbefales P-pille behandling suppleret med en anden antikonceptionsmetode eller erstattet med hormonspiral (IUD) efter RYGB.

Antikoagulantia: Optagelsen af warfarin er generelt øget efter RYGB, hvorfor der hos de fleste vil være behov for dosisreduktion i det mindste den første tid efter RYGB. I et enkelt mindre studie drejede det sig om en reduktion på ca. 20%. Hyppig monitorering af INR efter RYGB tilrådes.

Antidepressiva mv:En del bariatriske patienter har depression, angst, bipolar lidelse etc., og flere studier har vist let øget risiko for depressive symptomer, maniske/hypomaniske tilstande, og selvmordsforsøg efter bariatrisk kirurgi uden årsagen til dette er kendt.2,3 Reduceret optagelse og virkning af den givne medicin kunne være en mulighed. Det er bl.a. vist, at optagelsen af sertralin og duloxetin er nedsat efter RYGB, hvorfor man bør være opmærksom på krævet dosisændring enten ved monitorering af plasmakoncentration eller nøje kontrol af kliniske symptomer.

tiltoppen

Særlige tilstande

Diabetes

Man skal være særlig opmærksom på den glycæmiske regulation hos patienter med diabetes før, under og efter fedmekirurgi (1,4-6).

Præoperativt:

Den glykæmiske regulation bør optimeres forud for fedmekirurgi. Som ved al anden kirurgi hos patienter med diabetes, er dårlig glykæmisk regulation associeret med øget kirurgisk morbiditet. Specielt ved fedmekirurgi tyder studier på bedre vægttabsresultat ved god præoperativ diabeteskontrol. Optimalt bør HbA1c være < 48 mmol/mol (< 6,5 %), men det vil ofte være svært opnåeligt hos patienter med dårlig regulation og langvarig diabetes. Som ved anden elektiv kirurgi anbefales et HbA1c < 69 mmol/mol (< 8,5 %), præoperativt, hvilket kan kræve intensivering af den antidiabetiske behandling forud for indstilling til fedmekirurgi.

Perioperativt:

Type 1 diabetes
Skal forsætte med at tage insulin, men ofte i reduceret mængde, hvilket afstemmes helt individuelt. Det anbefales at patienten er indlagt 2-3 dage efter operationen med henblik på at estimere postoperative insulinbehov.
Type 2 diabetes 
Behandling med metformin, sulfonylurea, DPP-4-inhibitorer, SGLT-2-inhibitorer og GLP-1 analoger pauseres umiddelbart forud for fedmekirurgi. Patienter med type 2 diabetes, som behandles præoperativt med insulin skal behandles og monitoreres som ved anden kirurgi .

Umiddelbart postoperativt (hvor udfordringen er at undgå hypoglykæmi):

Type 1 diabetes
Patienter med type 1 diabetes på basal/bolus behandling, vil ofte have behov for dosisreduktion i måltids insulin, men skal fastholde den basale insulin, om end en dosisreduktion kan komme på tale på et senere tidspunkt i behandlingsforløbet. Det anbefales at patienten er indlagt 2-3 dage efter operationen med henblik på at estimere postoperative insulinbehov.

Type 2 diabetes 
Patienter med type 2 diabetes vil efter bariatrisk kirurgi, og specielt efter RYGB operation, ofte opleve dramatiske effekter på blodsukkeret umiddelbart efter operationen. Der anbefales derfor følgende forholdsregler:

  • Insulindosis halveres. Hvis patienten får basal/bolus behandling skal der reduceres markant i mængden af bolus insulin, ofte skal denne seponeres. Alternativt kan man under indlæggelsen i første postoperative døgn estimere behov ud fra insulin efter skema. Hvis behovet er <20 I.E. / døgn seponeres insulin. Hvis behovet er >20 I.E./døgn behandles med langtidsvirkende insulin sv.t. det beregnede behov.
  • Metformin giver ikke hypoglykæmi og kan ofte genoptages umiddelbart postoperativt, når nyrefunktionen er kontrolleret.
  • Sulfonylurea kan give hypoglykæmi og seponeres, men kan genoptages ved behov.
  • Der er ikke publicerede erfaringer med GLP-1analoger, DPP-4 inhibitorer og SGLT-2 inhibitorer, men følgende kan foreslås:
    • SGLT-2-inhibitorer behandling giver ikke hypoglykæmi og kan genoptages ved behov.
    • Inkretin baseret behandling (DPP-4-inhibitorer og GLP-1-analoger) bør almindeligvis ikke genoptages efter RYGB, da det endogene GLP-1 (inkretin) niveau er forhøjet i en sådan grad, at inkretin-baseret behandling oftest ikke er meningsfuld. Efter SG kan inkretinbaseret behandling (DPP-4i og GLP-1analoger) genoptages ved behov (begrænset viden).

Ændringer i den antidiabetiske behandling kan mest hensigtsmæssigt anføres i den endokrinologiske journal forud for det operative indgreb. Det er vigtigt, at patienten monitorerer p-glukose hyppigt i de første uger postoperativt og i samarbejde med endokrinologisk afdeling tilpasser behandlingen.

Screening for diabetesrelaterede komplikationer efter operation

Det anbefales at patienter med præoperativ diabetes (uanset om diabetesremission er opnået efter fedmekirurgi eller ej) følger vanlige retningslinjer for screening af diabetiske senkomplikationer (7,8) (Link til NBV type 1 og NBV type 2)

Fertilitet og prævention

 Kvindelig fertilitet bedres betydeligt allerede kort tid efter fedmekirurgi (9). Graviditet anbefales undgået de første 12 måneder postoperativt, da kvindens krop her er i katabol fase (DSOG 2017). Effektiv prævention bør sikres (se Ændret optagelse af medicin efter fedmekirurgi (især RYGB)). Tidlig graviditet efter fedmekirurgi er dog ikke indikation for provokeret abort, da der er mange kasuistiske meddelelser om at en sådan graviditet sædvanligvis forløber uden de store problemer.
Man bør (ved måling af HbA1c) forud for graviditet sikre sig at en kvinde med type 2 diabetes før fedmekirurgi ikke har fået relaps af diabetes forud for graviditeten.

Vitamin- og mineraltilskud før og i graviditeten:

Forud for graviditet bør man sikre sig, at der ikke foreligger vitamin- og mineralmangler (tabel 4). Anbefalede kosttilskud under graviditet efter GB fremgår af tabel 7.

 Tabel 7: Anbefalede kosttilskud under graviditet og amning for gravide efter RYGB samt referenceværdier for ikke gravide (efter www.dsog.dk)

Fedme table7

*Tilskud anbefales kun til gravide og ammende, som ikke har dagligt indtag af mælkeprodukter sv. t. ½ l. mælk
** Ved manglende effekt af p.o. behandling (P-Ferritin < 30 μmol/l) efter 1. trimester gives i.v. jern.
Hvis Hb < 6,5 mmol/l, men normal P-Ferritin gentages rødt blodbillede (Hb, ferritin, Cobalamin og Folat) efter 10-14 dage.
***Rigshospitalets Metodeliste

Kontroller i graviditeten:

Alle gravide, der er bariatrisk opererede skal følges tværfagligt af obstetriker, endokrinolog og diætist på et hospital. Der skal desuden være beskrevet et samarbejde mellem ovennævnte faggrupper og kirurger med erfaring og ekspertise i bariatrisk kirurgi.

Diagnosticering af gestationel diabetes (GDM):

Trods bariatrisk kirurgi er vedvarende overvægt hyppig, og screening for gestationel diabetes skal foretages på samme indikationer som for ikke-opererede. Oral glukosebelastningstest kan være svær at gennemføre for patienten pga. risiko for dumping. I stedet anbefales det at følge kvinderne med glukoseprofiler (hjemmemonitorering) x 2-3 på vanlige screeningstidspunkter, alternativt med HbA1c måling.
Præprandielt BG>6 mmol og postprandielt (1½ time) BG >8 mmol tolkes som GDM. Behandling og monitorering af påvist GDM følger vanlige retningslinjer.

Komplikationer under graviditeten:

En række bariatriske komplikationer er hyppigere under graviditet (fx intern herniering). Det anbefales derfor at gravide kvinder, som har fået foretaget fedmekirurgi, der udvikler smerter i øvre abdomen konfereres med eller tilses af abdominalkirurg med ekspertise i bariatrisk kirurgi.
Der foreligger opdateret NBV i DSOG regi vedrørende den obstetriske opfølgning.

tiltoppen

Komplikationer

Medicinske

Hypoglykæmi og dumping:

Postprandiel hyperinsulinæmisk hypoglykæmi (reaktiv hypoglycæmi) er en velbeskrevet komplikation, der ofte først symptomgivende år efter RYGB. Symptomerne varierer meget i sværhedsgrad fra almindeligt ubehag, koldsved og hjertebanken (5-30% af RYGB patienter) til neurologiske symptomer på svær hypoglykæmi med besvimelse og kramper (<1%). Reaktiv hypoglykæmi er mindre hyppigt efter SG.

Hos patienter som har gennemgået fedmekirurgi bør man derfor have skærpet opmærksomhed på hypoglykæmi både ved ambulant opfølgning og i forbindelse med indlæggelse. Den akutte behandling af hypoglykæmi adskiller sig ikke fra gængse retningslinjer for behandling af hypoglykæmi.

Ved mistanke om recidiverende svær/alvorlig hypoglykæmi kan udredning og evt. behandling med fordel foregå på endokrinologiske afdelinger med specialistviden inden for fedmekirurgi. Udredningen fokuserer på dokumentation af hypoglykæmien, typisk med kontinuerlig glukose monitorering (link til CGM/FGM NBV) i kombination med måltids- og symptomdagbog. Behandlingen fokuserer primært på diætetisk rådgivning, idet en diæt med reduceret indhold af kulhydrater ofte vil kunne reducere de glykæmiske udsving og insulinproduktionen og dermed frekvensen af hypoglykæmi. Er dette utilstrækkeligt kan man farmakologisk behandle, med fx en alfaglukosidase inhibitor (Acarbose) eller en somatostatinanalog (Octreotid/Sandostatin LAR). I svære tilfælde kan det været nødvendigt med tilbagelægning af RYGB’en.

Hypoglykæmi symptomerne kan i visse tilfælde være svære at afgrænse fra almindelig dumping, som dog oftest forekommer inden for den første time efter måltidet og har en tendens til at aftage med tid efter operationen. Behandlingen af dumping er helt overvejende diætetisk og fokuserer på reduktion af kulhydratindtag. Dog kan i de sværeste tilfælde overvejesmedicinering som ved reaktiv hypoglycæmi.

Anæmi:

Anæmi er en hyppig komplikation efter både RYGB og SG, særligt hos kvinder i den fertile alder og skyldes oftest jernmangel som følge af nedsat intestinal jernabsorption, alternativt B12-vitaminmangel samt eventuelle kostændringer. Udredning følger vanlige retningslinjer for anæmi-udredning, dog kan særligt gastroskopi kræve specialisterfaring. Ved simpel jernmangelanæmi anbefales peroralt jerntilskud 200 mg dagligt, dosis kan fordobles ved utilstrækkelig effekt såfremt dette tolereres. Hos kvinder uden graviditetsønske kan blodtab i forbindelse med menstruationer reduceres med hormonspiral. Hvis peroral behandling ikke kan gennemføres grundet intolerans eller dårlig patientkompliance, kan intravenøs jernsubstitution komme på tale.

Diarré:

Diarre i tilknytning til bariatrisk kirurgi er mest udtalt efter RYGB, enten i relation til dumping, som konsekvens af bakteriel overvækst eller galdesyremalabsorption; men der ses også øget forekomst af pancreaseinsufficiens. Behandlingen kan være diætetisk, involvere antibiotika, evt. galdesyresekvestranter eller evt tilskud af pancreasenzymer.

Malabsorption af vitaminer og mineraler (særligt kalk og D-vitamin):

Særligt efter RYGB er absorptionen af fedtopløselige vitaminer og nogle mineraler kompromitteret. Der ud over ses et tab i knoglemineralindhold grundet det store vægttab (nedsat belastning af knoglerne). Utilstrækkelig tilførsel af kalk og D-vitamin kan medføre sekundær hyperparathyroidisme og kan bidrage til yderligere afkalkning af knogler. Derfor anbefales substitution med kalk og D-vitamin (se afsnit om vitamin og mineraltilskud efter fedmekirurgi).

Kirurgiske

Postoperative kirurgiske komplikationer < 1 mdr. efter operationen:

Pt. bør ses af det opererende bariatriske team ved feber, smerter og/eller opkastning. Anastomoselæk fra staplerlinjerne, intraabdominale abscesser, portatrombose og/eller ulcus/stenose kræver hurtig håndtering af komplikationen. Patienter med betydende synkebesvær, kan blive så dehydrerede, at en indlæggelse til iv væske vil være hensigtsmæssig.

Postoperative kirurgiske komplikationer > 1 mdr. efter operationen og < 2 år:

Efter RYGB er intern herniering, galdesten og ulcus er de hyppigste komplikationer på lang sigt. Invagination, volvulus, porthulshernier og sammenvoksninger ses. Med det øgede antal SG vil antallet af patienter med refluks esofagitis formentlig også øges.

Postoperative kirurgiske komplikationer > 2 år efter operationen:

Som ovenfor, men grundig medicinsk gennemgang er obligatorisk. I alle regioner bør findes et set-up, hvor der kan konfereres med kirurger med erfaring og ekspertise indenfor bariatrisk kirurgi.

Forfattere

Tovholder: Sigrid Bjerge Gribsholt

Caroline Bruun Abild, Jens Meldgaard Bruun, Carsten Dirksen, Anne Samsø Engberg, Claus Bogh Juhl, Nils Bruun Jørgensen, Lene Ring Madsen, Peter Rask, Bjørn Richelsen

Referencer

  1. Bland CM, Quidley AM, Love BL, Yeager C, McMichael B, Bookstaver PB. Long-term pharmacotherapy considerations in the bariatric surgery patient. Am J Health Syst Pharm. 2016;73(16):1230-1242.
  2. Powers PS, Rosemurgy A, Boyd F, Perez A. Outcome of gastric restriction procedures: Weight, psychiatric diagnoses, and satisfaction. Obes Surg. 1997;7(6):471-477.
  3. Peterhansel C, Petroff D, Klinitzke G, Kersting A, Wagner B. Risk of completed suicide after bariatric surgery: A systematic review. Obes Rev. 2013;14(5):369-382.
  4. Membership of the Working Party, Barker P, Creasey PE, et al. Peri-operative management of the surgical patient with diabetes 2015: Association of anaesthetists of great britain and ireland. Anaesthesia. 2015;70(12):1427-1440.
  5. Perna M, Romagnuolo J, Morgan K, Byrne TK, Baker M. Preoperative hemoglobin A1c and postoperative glucose control in outcomes after gastric bypass for obesity. Surg Obes Relat Dis. 2012;8(6):685-690.
  6. Thorell A, Hagstrom-Toft E. Treatment of diabetes prior to and after bariatric surgery. J Diabetes Sci Technol. 2012;6(5):1226-1232.
  7. Buse JB, Caprio S, Cefalu WT, et al. How do we define cure of diabetes? Diabetes Care. 2009;32(11):2133-2135.
  8. Gorman DM, le Roux CW, Docherty NG. The effect of bariatric surgery on diabetic retinopathy: Good, bad, or both? Diabetes Metab J. 2016; 40:354-364.
  9. Milone M, De Placido G, Musella M, et al. Incidence of successful pregnancy after weight loss interventions in infertile women: A systematic review and meta-analysis of the literature. Obes Surg. 2016;26(2):443-451.