Tovholder: 
Kirstine Stochholm 

Første version: Oktober 2014
Seneste revision: Oktober 2017
Næste revision: Oktober 2020

Arbejdsgruppe
Kirstine Stochholm
Claus H. Gravholt
Lene Ring Madsen
Simone Sneppen
Mathilde Svendstrup
Ebbe Winther Jensen
Torben Nielsen
Niels Jørgensen
Jørgen Rungby
Jesper Karmisholt

Hvad omfatter denne NBV

Udredning og behandling af testosteronmangel hos mænd >18 år. Testosteronmangel kaldes ofte ”mandlig hypogonadisme”, hvilket dog også inkluderer tilstande med isoleret nedsat spermatogenese. Denne NBV omhandler ikke dette aspekt og termen testosteronmangel vil primært blive brugt i det følgende. 

tiltoppen  


Hvad omfatter denne NBV ikke

  • Udredning og behandling af hypofysesygdomme, hvor testosteronmangel kan være et element.
  • Udredning og behandling af pubertas tarda.
  • Udredning og behandling af androgen receptor resistens.
  • Udredning og behandling af isoleret nedsat eller ophævet spermatogenese.

tiltoppen  


ICD-10 Koder

  • DE 29.1 Testikulær dysfunktion
  • DE 89.5 Testikulær dysfunktion efter behandling af testikler
  • DE 23.0A Isoleret nedsat funktion af gonadotropin 

tiltoppen  


Forkortelser

  • LH: Luteiniserende hormon
  • FSH: Follikelstimulerende hormon
  • SHBG: Seksualhormonbindende globulin
  • LOH: Late-onset hypogonadism
  • HCG: Humant chorion gonadotropin
  • GnRH: Gonadotropin releasing hormone
  • DXA: Dual-energy X-ray absorptiometry

tiltoppen


Definition

Mandlig testosteronmangel defineres som en tilstand med symptomer eller fund tydende på testosteronmangel (tabel 1) og samtidigt lavt s-testosteron.Ingen symptomer eller fund er specifikke for testosteronmangel. Diagnosen beror således på en samlet vurdering

tiltoppen  


Tabel 1 Symptomer og fund på testosteronmangel

  • Nedsat seksuel lyst (libido) og aktivitet
  • Reduceret antal spontane morgen erektioner
  • Erektil dysfunktion
  • Gynækomasti
  • Tab af kropshår, reduceret behov for barbering
  • Små testikler eller skrumpning af testikler
  • Infertilitet, dårlig sædkvalitet
  • Osteoporose/osteopeni
  • Hedestigninger, svedeture
  • Nedsat energi, motivation, initiativ og selvtillid
  • Tristhed, depressive tanker
  • Nedsat koncentrationsevne og hukommelse 
  • Søvnforstyrrelser, øget søvnbehov
  • Let anæmi uden anden påviselig årsag
  • Nedsat muskelmasse og styrke
  • Central adipositas og høj BMI
  • Nedsat fysisk kapacitet 
  • Inkomplet eller forsinket pubertetsudvikling (i øvrigt ikke behandlet i denne NBV)

tiltoppen  


Primær eller sekundær testosteronmangel (for årsager se tabel 2)

Primær testosteronmangel: Insufficiens af testiklernes testosteronproducerende celler (Leydig celler), ledsaget af øget niveau af LH resulterende i hypergonadotrop hypogonadisme.

Sekundær testosteronmangel: Nedsat hypothalamisk og/eller hypofysær funktion, ledsaget af lavt eller lavt normalt serumniveau af LH i forhold til testosteronniveauet resulterende i hypogonadotrop hypogonadisme.

Testosteronmangel kan skyldes en kombination af primær og sekundær insufficiens.

tiltoppen  


Forekomst

Forekomsten af testosteronmangel blandt danske mænd er ukendt og kan opstå i alle aldre. Ud fra receptdatabaser antages at 2.000-3.000 mænd i Danmark i 2016 var i behandling med testosteron (kilde: Lægemiddelstatistikregistret). Forekomsten af sekundær testosteronmangel kendes ikke, men klassificeres som ”sjælden” – det vil sige færre end 50 per 100,000 mænd.

Blandt mænd med Klinefelter syndrom, 46,XX eller Prader-Willi syndrom er forekomsten af testosteronmangel fra puberteten næsten 100 %.

Late-onset hypogonadisme (sent indsættende tesstoteronmangel) er definieret som en primær testosteronmangel, der opstår hos mænd, der formodes af have haft normal testosteronproduktion tidligere. Prævalensen er, i European Male Aging Study, stigende med stigende alder: 40-49 årige 0,1 %; 50-59 årige 0,6 %; 60-69 årige 3.2 % og 70-79 årige 5,1 %. Diagnostikken er baseret på en kombination af lavt testosteron og symptomer på testosteronmangel. I kontrast hertil ville 17 % have haft testosteronmangel, hvis blot diagnosen blev stillet på baggrund af en serumværdi under referenceintervallet, hvilket understreger det væsentlige i at symptomer på testosteronmangel medinddrages i diagnosticeringen (1).

tiltoppen  


Ætiologi - Tabel 2 Testosteronmangel - ætiologi

Primær testosteronmangel= hypergonadotrop hypogonadisme

Genetiske

Testikulær dysgenese, Klinefelter syndrom (47,XXY), 46,XX-males, LH-resistens, Y kromosom deletioner (infertilitet, oftest med bevaret testosteronproduktion), andre kønskromosomabnormiteter, varikocele

Erhvervede

Orkitis, orkiektomi, testistorsion, traume, bivirkning til kemoterapi, strålebehandling, medicin (glukokortikoider, ketoconazol, alkylerende droger), autoimmune sygdomme, kroniske systemiske sygdomme (cirrose, AIDS, kronisk nyresvigt), idiopatiske

Ukendt

Testikulær dysgenese, kryptorkisme 

Sekundær testosteronmangel=hypogonadatrop hypogonadisme

Genetiske

Kallmanns syndrom, DAX-1 mutation, leptin eller leptin receptor mutation, Prader Willi, idiopatisk hypogonadotrop hypogonadisme

Erhvervede

  1. Suppression of gonadotropiner: Hyperprolaktinæmi, behandling med eller overproduktion af glukokortikoider, kritisk sygdom, kronisk systemisk sygdom, diabetes mellitus, anorexia nervosa, overdreven motion, brug/misbrug af opiater/steroid hormoner /GnRH analoger
  2. Destruktion af gonadotropin-producerende celler: Tumorer (benigne og maligne), cyster, infiltrative sygdomme, infektioner, pituitær apopleksi, traume, kirurgi/strålebehandling i sella

Kombineret primær og sekundær testosteronmangel

Genetiske

Hæmokromatose, thalassemia, seglcelle anæmi

Erhvervede

Kemoterapi, strålebehandling, medicin, alkoholisme

tiltoppen  


Symptomer og kliniske fund

Symptomer (tabel 1) og anamnese/objektive fund (tabel 3) ved testosteronmangel har stor sensitivitet, men lav specificitet (2-4). Forekomsten af de enkelte symptomer afhænger af graden af testosteronmangel (5, 6). Der er en individuel dosis-respons sammenhæng for seksuelle og neurokognitive symptomer, kropssammensætning, muskelstørrelse og –styrke og HDL-cholesterol (7-9).
Diagnostiske spørgeskemaer til udredning af testosteronmangel anbefales ikke. Tabel 3 sammenfatter, hvilke informationer, der som minimum bør indgå i en primær journal ved udredning af testosteronmangel.

Særligt hos ældre mænd er symptomerne uspecifikke og billedet sløres af naturlige aldersforandringer og komorbiditet. Det bør understreges, at nedsat total-testosteron hos ældre mænd ikke betyder, at mænd generelt får testosteronmangel eller ’andropause’ med alderen.

tiltoppen  


Tabel 3 Anamnese og objektive fund ved testosteronmangel

Dispositioner Endokrinologiske sygdomme i familien
Tidligere Tabel 2
Aktuelt Tabel 1 
Objektivt  
Alment Virilisering (kønsbehåring, skægvækst, kropsbehåring), kropsproportioner (maskuline, feminime, eunukoide), og muskelfylde, acne, stemmeleje, lugtesans, højde, vægt, BMI, blodtryk
Øjne Synsfelt
Thorax/abdomen Gynækomasti, galaktorré, central adipositas, striae
Genitalia externa Kongenitte misdannelser, testis-størrelse (orkidometer), tumores

tiltoppen  


Udredning af testosteronmangel

tiltoppen  


Generelt

Udredning og initial behandling af patienter for mulig testosteronmangel er kompleks og bør foretages af endokrinologer (eller andre speciallæger) med andrologisk specialviden. Udredningen bør forbeholdes patienter med symptomer eller fund tydende på testosteronmangel (tabel 1) og ikke foretages under akut sygdom. Udredning kan foretages trods pågående behandling med f.eks. spironolakton eller opiater med henblik på at udelukke anden årsag. Figur 1.

tiltoppen  


Figur 1

hypogonadisme_fig1

tiltoppen  


Kommentar til screening (figur 1)

Ud fra total-testosteron og SHBG bør det frie testosteronniveau beregnes (http://www.issam.ch/freetesto.htm) evt. med inddragelse af albumin. LH bruges til at skelne mellem primær eller sekundær testosteronmangel. Hvis screeningsbiokemien er normal, kan testosteronmangel praktisk taget udelukkes. Oftest ses også lavt-normalt eller let nedsat hæmoglobin/hæmatokritniveau. Diagnosen testosteronmangel kræver dog en detaljeret forståelse af den hypothalamiske-pituitære-testikulære endokrine akses funktion og testosterons binding til SHBG.

Størstedelen (50-70 %) af testosteron i serum er bundet til SHBG og 30-50 % til albumin. Kun cirka 2 % af den cirkulerende mængde af testosteron er frit, og det antages, at det er denne frie del, der er den biologisk mest aktive (10). Referenceinterval for s-testosteron afhænger af analysemetoden. Testosteronniveau foretrækkes målt ved masse-spektrometri (11).
Angående alder: Isoleret set stiger SHBG med alderen, mens niveauet af total-testosteron aftager, hvorved den frie testosteronmængde aftager. Dette kan i sig selv ikke betragtes som testosteronmangel.

Angående adipositas: Både total-testosteron og SHBG aftager ved adipositas, mens den frie mængde af testosteron således principielt holdes uændret. Den relativt øgede østradiol ved adipositas giver dog et øget feedback signal, der reducerer LH yderligere end hvad testosteronniveauet berettiger til, og kan, hos meget adipøse, så resultere i at den frie mængde af testosteron er en anelse reduceret. Den rationelle behandling er vægttab og ikke testosteronsubstitution.

tiltoppen  


Kommentar til udvidet udredning og stimulationstests (figur 1)

I tvivlstilfælde kan man medinddrage vurdering af sædkvalitet og/eller måling af Inhibin B (normal Inhibin B tyder på aktuel spermatogenese), idet normale forhold taler imod testosteronmangel. Lav testosteronproduktion resulterer i lavt niveau af testosteron intra-testikulært og sekundær hæmning af spermatogenesen og reduktion af testis størrelse.

Human chorion gonadotropin (hCG)-stimulationstest kan foretages for at vurdere Leydig cellernes kapacitet.

Gonadotropin releasing hormone (GnRH)-test kan anvendes for at vurdere hypofysens kapacitet til at respondere på stimulation med det hypothalamiske hormon GnRH.

Klomifentest kan bruges til at vurdere den komplette hypothalamisk-pituitære-testikulære (HPT) akse. Oftest bruges testen til at bekræfte, at en sekundær testosteronmangel er hypothalamisk betinget, når der findes normalt respons ved GnRH-testen eller til at udelukke patologisk funktion af HPT-aksen.

Princippet ved alle tre tests er, at et maksimalt opnåeligt hormonniveau sammenlignes med et basalt u-stimuleret. Testene er mest brugbare ved oplagt normalt eller patologisk respons. Testene kan således ofte hjælpe til at afklare, om et lavt testosteronniveau hos en adipøs er udtryk for sekundær testosteronmangel eller blot er en adaptation til overvægten (12).

tiltoppen  


Tabel 4 De hyppigste scenarier af serumniveauer af kønshormoner og sædkvalitet

 
  Total T Frit T SHBG LH Inhibin-B FSH Sædkvalitet
Primær testosteronmangel % (el.⇒)  % (el.⇒) + (el.⇒) + % (el.⇒) + (el.⇒) % (el.⇒)
Sekundær testosteronmangel % (el.⇒) % (el.⇒) + (el.⇒) % (el.⇒) % (el.⇒) % (el.⇒) % (el.⇒)
Adipositasinducerede hormonforskydninger % (el.⇒) % (el.⇒) % (el.⇒) ⇒ (el. %) +/% (el.%) +/% (el. %)
Dopinginducerede hormonforskydninger +/% +/% % % % (el.⇒) % (el.⇒) % (el.⇒)
%: Nedsat  
+: Forhøjet
⇒: Normalt
+/%: Forhøjet eller nedsat
Paranteser indikerer, hvad der ikke er det hyppigste fund, men dog muligt

tiltoppen  


Ved mistanke om doping

Ved doping med testosteron og/eller anabole steroider vanskeliggøres udredning, særligt hvis patienten ikke oplyser om misbrug. En rask muskuløs fænotype, trods lavt testosteron, bør give mistanke om misbrug, ligesom biokemien ved misbrug kan bestyrke mistanken (tabel 4). Hvis patienten indrømmer misbrug, kan en handlingsplan for stop af misbruget aftales med patienten. Dog bør man understrege at eventuel behandling uden forudgående grundig undersøgelse ikke kommer på tale. En række bivirkninger er forbundet med misbrug af testosteron eller anabole steroider se (tabel 5).

tiltoppen  


Tabel 5 Bivirkning til misbrug af anabole steroider, inklusiv supra-fysiologisk brug af testosteron

Organ system/effekt Sværhedsgrad *
Det kardiovaskulære system  
Dyslipidæmi, atherosklerose ++
Kardiomyopati ++
Kardielle overledningsabnormaliteter +
Koagulationsabnormaliteter +
Polycytæmi ++
Hypertension +
Neuroendokrine system   
Suppression af hypofyseaksen: testosteronmangel ved stop af anabole steroider ++
Gynækomasti +
Prostata hypertrofi +/%
Prostata cancer +/%
Viriliserende effekt +
Neuropsykiatriske symptomer  
Major mood disorders: mani, hypomani, depression ++
Aggression, vold +
AS afhængighed
Neuronal apoptose, kognitive deficit

++

+

Lever  
Inflammatoriske og kolestatiske effekter +
Peilosis hepatis (sjælden) +
Neoplasi (sjælden) +
Muskuloskeletale effekter  
Prematur epifyselukning (i puberteten, sjælden) +
Seneruptur +
Renale effekter  
Nyresvigt sekundært til rhabdomyolyse +
Fokal segmental glomerulo-sklerose +
Neoplasi (sjælden) +/%
Immunsystemet  
Immunosuppressive effekter +/%
Dermatologi  
Akne +
Striae +
*Sværhedsgrad: ++: velbeskrevet og formodentligt årsag til betydelig morbiditet; +: velbeskrevet, men enten mindre hyppig eller årsag til mindre betydende morbiditet; +/-: mulige risici, men hvor relationen til anabole steroider er mindre godt forstået.            

tiltoppen  


Behandling

Ved sikker diagnose (se Definition) bør tilbydes testosteronbehandling, hvis der ikke er kontraindikationer (link til afsnittet om kontraindikationer). Selv ældre mænd med testosteronmangel, men uden udtalt ønske om seksualfunktion kan tilbydes behandling grundet gavnlige anabole effekter.
I tilfælde, hvor patienten frembyder klassiske symptomer på testosteronmangel, men de endokrine målinger (total testosteron, frit testosteron og LH) er i et ”gråzoneområde”, kan behandlingsforsøg med transdermal testosteron i f.eks. 3-6 måneder iværksættes. Behandlingen seponeres, hvis symptomer på testosteronmangel ikke svinder trods sufficient dosis.
En metaanalyse af placebokontrollerede substitutionsstudier har ikke fundet forskel i dødelighed, ny kardiovaskulær sygdom eller ny prostata sygdom, specielt ingen øget forekomst af prostata cancer (13). Ved afprøvning af 6 måneders testosteron substitution til skrøbelige mænd over 65 år med nedsat s-testosteron mellem 3,5-12,1 nmol/l finder man flere kardiovaskulære begivenheder hos de behandlede end hos de ubehandlede (14). På denne baggrund anbefales forsigtighed i brugen af testosteron substitution til mænd uden sikker diagnose, men med lavt testosteron.

tiltoppen  


Valg af medicinsk behandling af testosteronmangel

Testosteron kan administreres

  • transdermalt
  • Intramuskulært
  • oralt

Ved skønnet langvarig/svær testosteronmangel anbefales at starte med transdermal behandling i lav dosis, og herefter øge til vedligeholdsdosis, se http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/151000.

Herudover er transdermal og intramuskulær behandling ligeværdigt. Oral behandling vælges kun undtagelsesvist pga. varierende absorption og metabolisering.

Vær opmærksom på fertilitetsønske (link til behandling og fertilitet) inden opstart af behandling

tiltoppen  


Medicinsk kontrol under behandling

Måling af S-testosteron: Kan måles hvornår som helst (dog tidligst 1 uge efter dosis ændring) ved transdermal behandling, skal måles som dal-værdi ved intramuskulær testosteron og 3 – 5 timer efter peroral testosteron.

Tegn på overdosering er forhøjet hæmatokrit, væskeretention, blodtryksstigning, tilkommet aggressivitet, nytilkommet svær acne eller forhøjet libido. De bivirkninger patienten oplever, kan ofte være reelle virkninger af behandlingen, såsom øget maskulin hårvækst, fedtet hud, vigende hårgrænse, skægvækst, og øget libido. Symptommonitorering skal ses i relation til patients oprindelige symptomer samt symptomer på overdosering.

Monitorerings program af patienter i substitutions behandling

Før behandlings start, se figur 1:

Efter 3-6 + 12 måneder samt årligt herefter:

Registrering af testosteronmangel symptomer

Registrering af symptomer/tegn på overdosering af testosteron (inkl. BT måling)

Paraklinik: Testosteron, LH, SHBG, hæmatokrit eller hæmoglobin.

ALAT og basisk fosfatase måles rutinemæssig kun ved 3-6 måneders kontrol.

PSA kontrolleres 3-6 måneder efter behandlingsstart hos >40 år, herefter afhængigt af risikofaktorer for c prostatae. Hos <40 år er der ikke grund til monitorering af PSA.

DXA efter 2 år, hvis baseline DXA med T-score ≤ -1.0.

tiltoppen  


Tolkning af paraklinik under behandling

LH: Supprimeret niveau taler for  dosisreduktion, men skal ses i sammenhæng med øvrige parametre. Ved hypofysesygdomme kan LH ikke tillægges nogen nævneværdig betydning i fohold til dosis justering.

PSA (> 40 år): Ved stigning med mere end 30 % (18), eller hvis der måles en enkelt høj værdi (alder under 60 år, >3,0 µg/l; 60 – 70 år, >4,0 µg/l; over 70 år >5,0 µg/l), gentages PSA. Hvis stigning/høj værdi bekræftes, bør substitutionen pauseres og patienten henvises til urologisk vurdering. Behandling kan evt. genoptages, hvis c prostatae ikke diagnosticeres.

Hæmatokrit/hæmoglobin: Ofte gradvis og langsom stigning, som der bør reageres i god tid inden polycytæmi udvikles. Ved hæmatokrit > 50 %, reduceres behandlingen (eller dosisinterval ved im behandling øges). Ved svær påvirkning pauseres kortvarigt. Hæmatokrit kontrolleres efter 3-6 måneder. Behandling kan genoptages i reduceret dosis vedr hæmatokrit vedvarende < 50 %.

DXA

  • Ved T score (i columna eller collum femoris) > -1.0: Ingen yderligere tiltag
  • Ved T score (i columna eller collum femoris) ≤ -1.0: Se NBV: Mandlig Osteoporose

tiltoppen  


Justering, pausering eller ophør af behandling

Testosteron doseres individuelt og efter en samlet vurdering af serum niveauer af testosteron, LH, SHBG, hæmatokrit/hæmoglobin og fravær/reduktion af symptomer på testosteronmangel. Hvis fokus er normalisering af total- testosteron hos en adipøs patient med testosteronmangel, vil dette ofte lede til overbehandling.

Behandlingen er LIVSLANG ved primær testosteronmangel.
Overvej pausering af behandling ved sekundær testosteronmangel ved:

  • Hypogonadotrop hypogonadisme forudgået af pubertas tarda.
  • Opiatudløst sekundær testosteronmangel, hvor opiatdoser reduceres væsentligt.
  • Andre årsager til potentielt reversibelt nedsat testosteronniveau såsom hypofysesygdomme, der regredierer (f.eks. ved velbehandlet hyperprolaktinæmi) samt ved manglende bedring af testosteronmangel relaterede symptomer efter 1 års velreguleret behandling.
  • Frembrud af bivirkninger / afdækning af underliggende sygdom.
    • Alvorlige (svær hjerteinsufficiens, udtalt væskeretention, ukontrollerbar hypertension, forværring af iskæmisk hjertesygdom, c. prostatae, c. mammae): OPHØR BEHANDLING.
    • Mindre alvorlige – nedjuster dosis og reevaluér efter 3 – 6 måneder.

tiltoppen  


Kontraindikationer til testosteron behandling

  • Sekundær testosteronmangel, hvor binyre- og thyroideafunktionerne ikke er normale eller substituerede.
  • Aktiv c. prostatae. Testosteronbehandling kan næppe fremkalde c. prostatae, men testosteron kan stimulere allerede tilstedeværende c. prostatae-celler til forøget vækst, hvorfor demaskering af c. prostatae ikke kan udelukkes.
  • Behandling af patienter med behandlet c. prostatae bør foregå i samarbejde med urolog.
  • Levertumorer.
  • C. mammae.
  • Fertilitetsønske (link til Behandling og fertilitet).
  • En relativ kontraindikation er svær hjerte-, lever- eller nyreinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, eller hypertension. Hos patienter med kredsløbsinsufficiens og hos ældre vil sædvanlig dosering ofte medføre for høje s- testosteron niveauer.

tiltoppen  


Behandling og fertilitet

Generelt har mænd med testosteronmangel ophævet eller nedsat spermatogenese. Ved primær testis insufficiens er reduceret Leydigcelle kapacitet ledsaget af reduceret spermatogenese. Ved sekundær testis insufficiens er stimulationen af testiklerne reduceret grundet reduceret LH- og FSH sekretion.

Testosteronbehandling medfører reduktion eller ophør af eventuel igangværende spermatogenese. Det øgede testosteronniveau, der opnås ved behandling medfører øget negativ feedback på hypothalamus- og hypofyseniveau og dermed reduceres GnRH-, FSH- og LH-sekretion. Ved pågående fertilitetsønske eller ved fertilitetsbehandling bør testosteronbehandling derfor ikke påbegyndes, alternativt kan foretages sæddeponering.

Patienter med Klinefelter syndrom har stort set altid azoospermi, men det er muligt hos cirka 20-30 % at isolere brugbare sædceller ved kirurgisk indgreb. Succesraten er formentlig højest, hvis patienten ikke tidligere har fået testosteronbehandling. Allerede igangsat testosteronbehandling skal seponeres i god tid inden indgrebet.

Mænd med hypogonadotrop hypogonadisme har en god chance for brugbar spermatogenese ved behandling med gonadotropiner. Sæddeponering forud for start af testosteronbehandling bør dog også her overvejes. Hvis testosteronbehandling er iværksat skal denne seponeres før behandlingen med gonadotropiner initieres. Det er en specialistopgave at styre gonadotropinbehandling.

tiltoppen  


Tilskud til behandling

Testosteronbehandling udløser ikke generelt tilskud. Ved indikation for behandling fremsendes anmodning om individuelt tilskud til Sundhedsstyrelsen (www.fmk-online.dk). Symptomatologi, testosteron- og LH-niveauer skal anføres. Tilskudsbevilling gives til mænd med primær testosteronmangel (hypergonadotrop hypogonadisme).

Hvis indikationen for testosteronbehandling er hypofysesygdom, skal den behandlende og kon-trollerende afdeling udlevere medicinen vederlagsfrit til patienten. Sker typisk via sygehusapotek.

tiltoppen  


Reference List

1. Wu FC, Tajar A, Beynon JM, Pye SR, Silman AJ, Finn JD, O'Neill TW, Bartfai G, Casanueva FF, Forti G, Giwercman A, Han TS, Kula K, Lean ME, Pendleton N, Punab M, Boonen S, Vanderschueren D, Labrie F, Huhtaniemi IT & Group E. Identification of late-onset hypogonadism in middle-aged and elderly men. N Engl J Med 2010 363 123-135.
2. Moore C, Huebler D, Zimmermann T, Heinemann LA, Saad F & Thai DM. The Aging Males' Symptoms scale (AMS) as outcome measure for treatment of androgen deficiency. Eur Urol 2004 46 80-87.
3. Wiltink J, Beutel ME, Brahler E & Weidner W. Hypogonadism-related symptoms: development and evaluation of an empirically derived self-rating instrument (HRS 'Hypogonadism Related Symptom Scale'). Andrologia 2009 41 297-304.
4. Feldman HA, Goldstein I, Hatzichristou DG, Krane RJ & McKinlay JB. Construction of a surrogate variable for impotence in the Massachusetts Male Aging Study. J Clin Epidemiol 1994 47 457-467.
5. Wu FC, Tajar A, Beynon JM, Pye SR, Silman AJ, Finn JD, O'Neill TW, Bartfai G, Casanueva FF, Forti G, Giwercman A, Han TS, Kula K, Lean ME, Pendleton N, Punab M, Boonen S, Vanderschueren D, Labrie F & Huhtaniemi IT. Identification of late-onset hypogonadism in middle-aged and elderly men. N.Engl.J Med. 2010 363 123-135.
6. Tajar A, Huhtaniemi IT, O'Neill TW, Finn JD, Pye SR, Lee DM, Bartfai G, Boonen S, Casanueva FF, Forti G, Giwercman A, Han TS, Kula K, Labrie F, Lean ME, Pendleton N, Punab M, Vanderschueren D & Wu FC. Characteristics of androgen deficiency in late-onset hypogonadism: results from the European Male Aging Study (EMAS). J Clin Endocrinol.Metab 2012 97 1508-1516.
7. Bhasin S, Woodhouse L, Casaburi R, Singh AB, Bhasin D, Berman N, Chen X, Yarasheski KE, Magliano L, Dzekov C, Dzekov J, Bross R, Phillips J, Sinha-Hikim I, Shen R & Storer TW. Testosterone dose-response relationships in healthy young men. Am J Physiol Endocrinol Metab 2001 281 E1172-1181.
8. Gray PB, Singh AB, Woodhouse LJ, Storer TW, Casaburi R, Dzekov J, Dzekov C, Sinha-Hikim I & Bhasin S. Dose-dependent effects of testosterone on sexual function, mood, and visuospatial cognition in older men. J Clin Endocrinol Metab 2005 90 3838-3846.
9. Bhasin S, Woodhouse L, Casaburi R, Singh AB, Mac RP, Lee M, Yarasheski KE, Sinha-Hikim I, Dzekov C, Dzekov J, Magliano L & Storer TW. Older men are as responsive as young men to the anabolic effects of graded doses of testosterone on the skeletal muscle. J Clin Endocrinol.Metab 2005 90 678-688.
10. Faix JD. Principles and pitfalls of free hormone measurements. Best.Pract.Res.Clin.Endocrinol.Metab 2013 27 631-645.
11. Bhasin S, Cunningham GR, Hayes FJ, Matsumoto AM, Snyder PJ, Swerdloff RS & Montori VM. Testosterone therapy in men with androgen deficiency syndromes: an Endocrine Society clinical practice guideline. J Clin Endocrinol.Metab 2010 95 2536-2559.
12. Bang AK, Nordkap L, Almstrup K, Priskorn L, Petersen JH, Rajpert-De Meyts E, Andersson AM, Juul A & Jorgensen N. Dynamic GnRH and hCG testing: establishment of new diagnostic reference levels. Eur J Endocrinol 2017 176 379-391.
13. Fernandez-Balsells MM, Murad MH, Lane M, Lampropulos JF, Albuquerque F, Mullan RJ, Agrwal N, Elamin MB, Gallegos-Orozco JF, Wang AT, Erwin PJ, Bhasin S & Montori VM. Clinical review 1: Adverse effects of testosterone therapy in adult men: a systematic review and meta-analysis. J Clin Endocrinol.Metab 2010 95 2560-2575.
14. Basaria S, Coviello AD, Travison TG, Storer TW, Farwell WR, Jette AM, Eder R, Tennstedt S, Ulloor J, Zhang A, Choong K, Lakshman KM, Mazer NA, Miciek R, Krasnoff J, Elmi A, Knapp PE, Brooks B, Appleman E, Aggarwal S, Bhasin G, Hede-Brierley L, Bhatia A, Collins L, LeBrasseur N, Fiore LD & Bhasin S. Adverse events associated with testosterone administration. N.Engl.J Med. 2010 363 109-122.

tiltoppen  


Forkortelser

  • LH: Lutiniserende hormon
  • FSH: Follikel stimulerende hormon
  • SHBG: Seksualhormon bindende globulin
  • LOH: Late onset hypogonadism
  • HCG: Humant chorion gonadotropin
  • GnRH: Gonadotropin releasing hormone

tiltoppen