Tovholder: 
Torben Harsløf (torbhars@rm.dk)
Seneste revision: Oktober 2018
Næste revision: Oktober 2021

Øvrig arbejdsgruppe:
Bente Langdahl 
Peter Vestergaard 
Pia Eiken 
Pernille Hermann 
Lis Stilgren 
Diana Grove 
Lars Folkestad 
Trine Jensen 
David Dorthe Brask-Lindemann

Titel

Glukokortikoid-induceret osteoporose

tiltoppen  


Hvad omfatter denne NBV

Osteoporose relateret til brug af systemiske glukokortikoider hos voksne.

tiltoppen  


Hvad omfatter denne NBV ikke

Andre former for osteoporose

NBV: Mandlig osteoporose

NBV: Osteoporose

tiltoppen  


Diagnosekoder (ICD)

DM814 (ATC: H02AB)

DM804 (ATC: H02AB)

tiltoppen  


Definition

Osteoporose udløst af glukokortikoid behandling.

tiltoppen  


Forekomst

Hyppigt forekommende. I 2013 fik 174.000 danskere recept på systemisk glukokortikoid. Det anslås, at blandt brugere af mere end 7.5 mg oral prednisolon (eller ækvivalenter) per dag er 56% af hoftebrud og 81% af rygbrud relaterede til brugen af prednisolon [1]. På befolkningsniveau anslås det, at ca. 16% af alle vertebrale brud og ca. 7,5% af hoftebrud er relateret til orale GK [2].

tiltoppen  


Ætiologi og patogenese

Glukokortikoid receptorer findes på såvel skeletale som ekstraskeletale celler. Det kan forklare glukokortikoiders direkte indflydelse på knogleceller og påvirkning af muskelfunktion, hormon balance og calcium metabolisme [3].

Ved en given T-score er frakturrisikoen højere hos glukokortikoid-behandlede end hos andre hvorfor grænsen for farmakologisk intervention er T-score < -1 og ikke -2,5 [4].

Helt centralt for udviklingen af glukokortikoid-induceret osteoporose er den direkte knoglepåvirkning. Histomorfometriske studier har vist nedsat knogleformation relateret til et reduceret antal osteoblaster og osteocyter og nedsat kollagen- og knoglematrix produktion [5]. Osteoclast-aktiviteten øges ligeledes og kombinationen af nedsat dannelse og øget resorption er årsag til den øgede risiko for fraktur, som forekommer allerede i de første behandlingsmåneder [6]. Studier har vist, at BMD kan reduceres med mere end 20 % det første år af glukokortikoid-behandling [7]. Knogletabet er mest udtalt i områder med meget trabekulær knogle som f.eks. i columna [8].

tiltoppen  


Symptomer og kliniske fund

Patienter i glukokortikoid-behandling har ofte symptomer på den grundsygdom, der behandles (KOL, rheumatologisk lidelse såsom polymyalgi eller organtransplanterede etc.) og evt. symptomer forårsaget af langvarig glukokortikoid-behandling.

Symptomer og fund adskiller sig i øvrigt ikke fra andre former for osteoporose.

tiltoppen  


Udredning

Anamnese inklusiv grundmorbus og glukokortikoid-forbrug (dosis, varighed).

tiltoppen  


DXA skanning

DXA bør foretages ved:)

  • Planlagt systemisk behandling med glukokortikoid i en daglig dosis svarende til mindst 5 mg prednisolon i 3 måneder.

DXA kan overvejes ved:

  • Planlagt systemisk behandling med glukokortikoid i en dosis svarende til mindst 5 mg prednisolon dagligt i kure med en akkumuleret dosis svarende til 450 mg prednisolon på et år.

Skema med ækvipotens af systemiske glukokortikoider.

Generisk navn

p.o. eller i.v. mg

Dexamethason

0.75

Hydorcortison

20

Methylprednisolon

4

Prednisolon

5

Prednison

5

DXA scanning hos premenopausale kvinder og mænd ≤ 50 år i behandling med ovennævnte glukokortikoid doser bør bero på en individuel vurdering (se nedenfor under behandling)

Pulsbehandling med glukokortikoid af Graves´ orbitopati er ikke vist at skade knogle [9], hvorfor sådanne intravenøse behandlingsregimer med meget høje doser ikke i sig selv indicerer DXA-scanning. Beslutning om at udelade DXA skal naturligvis ske under hensyntagen til patientens øvrige risikofaktorer for osteoporose.

Budesonid har en høj første-passage omsætning i leveren (ca. 90%) og er ikke vist at skade knogle [10], hvorfor peroral budesonidbehandling heller ikke i sig selv indicerer udredning.

tiltoppen  


Billeddiagnostik

Røntgen af columna thoraco-lumbalis bør overvejes ved mistanke om kompressionsbrud (se uddybdende i NBV: Osteoporose). 

tiltoppen  


Biokemi

Ved DXA verificeret osteopeni/osteoporose eller/og røntgenverificeret kompressionsbrud skal der foretages biokemisk udredning før opstart af anti-osteoporotisk behanlding (se afsnit om biokemisk udredning i NBV om osteoporose).

Det skal bemærkes, at testosteron ofte er (reversibelt) supprimeret i forbindelse med glukokortikoidbehandling.

Der er ikke evidens for, at andre administrationsformer af glukokortikoider (inhalation, creme, intra-artikulært, depot-injektioner) i sig selv skal indicere systematisk udredning og forebyggelse af osteoporose.

tiltoppen  


Behandling

Alle

Patienter der initierer systemisk glukokortikoid-behandling skal samtidig sikres en daglig indtagelse af calcium (kost og tilskud) på minimum 800 mg og vitamin D 20-40 mikrogram (evidensniveau 1*), med mindre grundsygdommen (f.eks. hyperkalkæmi ved myelomatose eller sarkoidose) kontraindicerer dette.

Postmenopausale kvinder og mænd > 50 år

Ved T-score <-1 startes endvidere farmakologisk frakturprofylakse med enten:

  • Risedronat [11]*
  • Alendronat [12]* 
  • Zoledronat [13]*, eller
  • Denosumab [14]*

Ved T-score < -3 og ét kompressionsbrud (>25 %) eller mindst to kompressionsbrud (>25 %) uafhængig af T-score overvejes

  • Teriparatid [15]*

*For disse midler har det primære endepunkt i undersøgelser været ændring i BMD. Reduktion i forekomst af vertebrale frakturer er vist for alle stoffer som sekundært endepunkt.

Premenopausale kvinder og mænd ≤ 50 år

Frakturrisikoen er betydelig lavere i denne population og evidensen for farmakologisk intervention svagere, hvorfor behandling i højere grad bør bero på en individuel vurdering.

Førstevalget er bisfosfonater, med mindre patienten opfylder kriterierne til teriparatid behandling.

Farmakologisk frakturprofylakse bør pågå 6-12 måneder efter den systemiske glukokortikoid-behandling er ophørt og kan da som hovedregel seponeres hvis T-score > -2,5 og patienten ikke har fået osteoporotiske brud. Dog gælder at hvis patienten havde osteoporose før opstart af glukokortikoider bør behandlingen følge gældende retningslinjer for behandling af osteoporose i øvrigt. Det er ikke hensigtsmæssigt at vælge denosumab til patienter med et forventet korterevarende behov for knoglebeskyttelse (f.eks. patienter med osteopeni og prednisolonbehandling af forventet kortere varighed). Dette skyldes at ophør med denosumab medfører BMD tab og risiko for vertebrale frakturer.

tiltoppen  


Prognose

Individuel og afhængig af grundsygdom, dosis og varighed af glukokortikoid-behandling samt hvor længe der går, inden profylaktisk behandling til forebyggelse af osteoporose påbegyndes.
Effekten af tilskud med kalk og vitamin D er undersøgt i en Cochrane meta-analyse. Forskellen i knogletab i ryggen mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen var 2,63% om året og i underarmens BMD på 2.5 %. Det gennemsnitligt årligt knogletab i ryggen var på 3.6% uden behandling med kalk og D-vitamin og 1% med behandling (med kalk og D-vitamin). For andre outcomes (hofte-BMD, frakturincidens og knoglemarkører) var der ingen signifikant forskel [16].
Et andet Cochrane review fra 2016 med 12 trials (1343 deltagere) med vertebrale frakturer som outcome hos patienter i glukokortikoidbehandling finder samlet relativ risiko på 0.57 (0.35; 0.91) ved bisfosfonat vs placebo [17].

tiltoppen  


Visitation

DXA-skanning:

Det bør tilstræbes, at udredningstiden for patienter, der er i eller skal opstarte glukokortikoid-behandling, er kort, da den skadelige effekt af glukokortikoider på knogle er størst det første år efter iværksat behandling.

PTH-behandling:

Patienter, der skal behandles med PTH, bør visiteres til endokrinologisk- eller andet specialeambulatorium med henblik på dette.

tiltoppen  


Opfølgning

Patienter med T-score < -2,5 eller lavenergifraktur af ryg eller hofte kontrolleres iht. vanlige retningslinjer.

Ved opstart af farmakologisk frakturprofylakse på baggrund af T-score < -1 anbefales kontrol af BMD efter 2 år og herefter hvert 2. år. Behandlingen bør opretholdes 6-12 måneder efter endt glukokortikoid-behandling.

Glukokortikoid-behandlede patienter med T-score ≥ -1 anbefales ved fortsat glukokortikoid-behandling kontrol af BMD efter 1-2 år og derefter efter individuel vurdering.

tiltoppen  


Reference List

  1. van Staa TP, Abenhaim L, Cooper C, et al (2001) Public health impact of adverse bone effects of oral corticosteroids. Br J Clin Pharmacol 51:601–7.
  2. Donnan PT, Libby G, Boyter AC, Thompson P (2005) The population risk of fractures attributable to oral corticosteroids. Pharmacoepidemiol Drug Saf 14:177–86. doi: 10.1002/pds.1075
  3. Canalis E, Mazziotti G, Giustina A, Bilezikian JP (2007) Glucocorticoid-induced osteoporosis: pathophysiology and therapy. Osteoporos Int 18:1319–28. doi: 10.1007/s00198-007-0394-0
  4. Van Staa TP, Laan RF, Barton IP, et al (2003) Bone density threshold and other predictors of vertebral fracture in patients receiving oral glucocorticoid therapy. Arthritis Rheum 48:3224–9. doi: 10.1002/art.11283
  5. Weinstein RS (2011) Clinical practice. Glucocorticoid-induced bone disease. N Engl J Med 365:62–70. doi: 10.1056/NEJMcp1012926
  6. Compston J (2010) Management of glucocorticoid-induced osteoporosis. Nat Rev Rheumatol 6:82–8. doi: 10.1038/nrrheum.2009.259
  7. Reid IR, Heap SW (1990) Determinants of vertebral mineral density in patients receiving long-term glucocorticoid therapy. Arch Intern Med 150:2545–8.
  8. Laan RF, van Riel PL, van de Putte LB, et al (1993) Low-dose prednisone induces rapid reversible axial bone loss in patients with rheumatoid arthritis. A randomized, controlled study. Ann Intern Med 119:963–8.
  9. Marcocci C, Bartalena L, Tanda ML, et al (2001) Comparison of the effectiveness and tolerability of intravenous or oral glucocorticoids associated with orbital radiotherapy in the management of severe Graves’ ophthalmopathy: results of a prospective, single-blind, randomized study. J Clin Endocrinol Metab 86:3562–7. doi: 10.1210/jcem.86.8.7737
  10. Schoon EJ, Bollani S, Mills PR, et al (2005) Bone mineral density in relation to efficacy and side effects of budesonide and prednisolone in Crohn’s disease. Clin Gastroenterol Hepatol 3:113–21.
  11. Mok CC, Tong KH, To CH, et al (2008) Risedronate for prevention of bone mineral density loss in patients receiving high-dose glucocorticoids: a randomized double-blind placebo-controlled trial. Osteoporos Int 19:357–64. doi: 10.1007/s00198-007-0505-y
  12. Saag KG, Emkey R, Schnitzer TJ, et al (1998) Alendronate for the prevention and treatment of glucocorticoid-induced osteoporosis. Glucocorticoid-Induced Osteoporosis Intervention Study Group. N Engl J Med 339:292–9. doi: 10.1056/NEJM199807303390502
  13. Reid DM, Devogelaer J-P, Saag K, et al (2009) Zoledronic acid and risedronate in the prevention and treatment of glucocorticoid-induced osteoporosis (HORIZON): a multicentre, double-blind, double-dummy, randomised controlled trial. Lancet (London, England) 373:1253–63. doi: 10.1016/S0140-6736(09)60250-6
  14. Saag KG, Wagman RB, Geusens P, et al (2018) Denosumab versus risedronate in glucocorticoid-induced osteoporosis: a multicentre, randomised, double-blind, active-controlled, double-dummy, non-inferiority study. lancet Diabetes Endocrinol 6:445–454. doi: 10.1016/S2213-8587(18)30075-5
  15. Saag KG, Zanchetta JR, Devogelaer J-P, et al (2009) Effects of teriparatide versus alendronate for treating glucocorticoid-induced osteoporosis: thirty-six-month results of a randomized, double-blind, controlled trial. Arthritis Rheum 60:3346–55. doi: 10.1002/art.24879
  16. Homik J, Suarez-Almazor ME, Shea B, et al (2000) Calcium and vitamin D for corticosteroid-induced osteoporosis. Cochrane database Syst Rev CD000952. doi: 10.1002/14651858.CD000952
  17. Allen CS, Yeung JH, Vandermeer B, Homik J (2016) Bisphosphonates for steroid-induced osteoporosis. Cochrane database Syst Rev 10:CD001347. doi: 10.1002/14651858.CD001347.pub2

tiltoppen